Om ejendommen og foreningen
Andelsboligforeningen Viben er beliggende på Amager og blev etableret i 1999. Foreningen består af 30 lejligheder fordelt i fem punkthuse på adresserne Engvej 11, 15, 17, 25 og 27 - 2300 Kbh. S.
Lejlighederne har 3 eller 4 værelser og varierer i størrelse fra ca. 85 m2 til 107 m2. Alle lejlighederne har åbent køkken og enten stor altan eller have med terrasse. I foreningen er der hyggelige grønne fællesområder. Til alle lejligheder hører brugsret over kælderrum og parkeringsplads. Det er tilladt at holde hund eller kat i foreningen.
A/B Viben har siden etableringen i 1999 været finansieret med et fastforrentet realkredtilån, og der er afdraget på gælden i hele perioden. Desuden spares der op til vedligeholdelsesprojekter. Dette giver en sund økonomi for foreningen og en forudsigelig boligafgift for de enkelte andelshavere.
Andelsværdien er fastsat efter valuarvurdering.
På generalforsamlingen i april 2019 blev det besluttet at omlægge foreningens lån til et nyt 30-årigt realkreditlån. Omlægningen medførte en reduktion i boligafgiften pr. 1. juli 2019.
Skulle du/I have spørgsmål vedrørende foreningens økonomi eller til foreningen generelt, kan bestyrelsen kontaktes via fanebladet "Kontakt bestyrelsen".